Public speaking

Jeg kan bookes til at holde foredrag om eller med udgangspunkt i min bog, “Den nye Internationale: Hvor Venstrefløjen skal omfavne Europa og demokratisere verden.” Læs mere om bogen under “Work” i menuen ovenfor.

I de senere år er Frankfurterskolen blevet genstand for en række mere eller mindre lødige konspirationsteorier på den yderste højrefløj. Nogle taler om “Kulturmarxismen” som en trussel mod den vestlige civilisation, der har infiltreret samfundets centrale undervisnings- og kulturinstitutioner. Andre taler om Frankfurterskolens idé om “kritisk teori” som et historisk ophav til en række centrale sociale bevægelser, herunder Black Lives Matter-bevægelsen og den bredere politisk korrekthed- og “Woke”-tendens.

Dette foredrag giver en letforståelig introduktion til Frankfurterskolen, idéen om kritisk teori, og et bud på, hvordan vi skal forholde os til dens arv i dag. Jeg vil argumentere for, at Frankfurterskolen - snarere end at udgøre en trussel mod vores levevis - udgør en demokratisk ressource, der kan bidrage til at udvide den almene demokratiske dannelse og gøre os bedre i stand til at navigere i en kompleks og alt for ofte uretfærdig verden. Samtidig vil jeg også tale for, at Frankfurtskolen kan hjælpe os med at se nogle af styrkerne ved den skandinaviske samfundsmodel.

Foredraget krydres med personlige anekdoter fra mine egne oplevelser fra Frankfurt og samtaler med Jürgen Habermas, Axel Honneth (min ene PhD-vejleder), og andre, og om hvordan Frankfurterskolen har sat sit præg på det moderne Tyskland.

Hvordan forholder vi os som europæere til de kriser og forandringer, EU gennemgår i disse år? Hvilke fremtidige scenarier tegner sig for EUs plads i verden, og hvilke muligheder har vi for at påvirke udviklingen?

Vi giver en letforståelig indføring i EU’s institutioner: Rådet, Kommissionen, Parlamentet, Domstolen, samt Eurozonen og den Europæiske Centralbank. Vi skitserer de politiske kriser, som martrer det europæiske samarbejde – fra finanskrisen og eurokrisen over flygtningekrisen, coronakrisen og klimakrisen samt ikke mindst den alvorlige demokratiske legitimitetskrise og højrepopulistiske revolte, der har rejst sig i det seneste årti. Denne indføring udgør baggrunden for en udlægning af EUs smertensbørn, herunder især Brexit og kampen om den økonomiske krisepolitik.

Vi spørger, om EU overhovedet er i stand til at løse sine egne problemer i dag, og hvilke mulige fremtidsscenarier, der tegner sig for det europæiske samarbejde. Er fremtiden for EU det slanke unionssamarbejde eller et “nationernes Europa”, som mange EU-skeptiske bevægelser (herunder Dansk Folkeparti) taler for? Kræver flygtningekrisen et mere illiberalt demokrati, som den ungarske leder Viktor Orban er eksponent for, eller et “Fort Europa”, som den danske historiker Uffe Østergaard har gjort sig til talsmand for? Hvordan positionerer EU sig i den forværrede sikkerheds-politiske situation, som et stadigt mere magtfuldt Kina, aggressivt Rusland og kollapsende Mellemøsten stiller os overfor? Kan et fredsprojekt som EU overhovedet gentænkes som en ny militær stormagt, og hvordan forholder Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen til disse udfordringer? Ved at koble aktuelle udfordringer med fremtidsscenarier ridser vi rammerne op for en debat om, hvilken retning EU bør bevæge sig i, og hvordan vi hver især og i fællesskab kan påvirke udviklingen.

Foredraget udbydes sammen med Ditte Maria Brasso Sørensen, der til dagligt arbejder som EU-rådgiver og har skrevet en ph.d. om demokrati i EU. Ditte kommenterer på EU og europæisk politik i medierne (herunder DR2 Deadline) og har senest udgivet bogen ”Demokrati – Nationale og Globale udfordringer”, sammen med Signe Blaabjerg Christoffersen.

Dette foredrag giver en introduktion til de populistiske bevægelser, der har domineret demokratisk politik på tværs af Vesten i det seneste årti. Med udgangspunkt i en række fremtrædende eksempler og den nyeste populismeforskning giver foredraget et bud på, hvordan vi kan forstå populismen som politisk fænomen, årsagerne til populismens fremmarch, og om populismen udgør en trussel mod demokratiet.